4-stjernet Anmeldelser Argentina Jysk Vin Kr. 51 - 80 Malbec Mendoza Rødvinsdruer Sydamerika

Som at blive nusset af en knytnæve

Zuccardi Serie A 2017

Rødvin ; Malbec
Mendoza ; Argentina
★★★★☆☆
Kr. 74,95
Jysk Vin

Jeg elsker Malbec-vine, når de formår at få de mange bombastiske og krydrede udtryk til at spille sammen. Det er tæt på at lykkes med denne Zuccardi-vin, der har et lilla skær i glasset, og som har den typiske Malbec-struktur både power og blødhed. Lidt som at blive mødt af en knytnæve, der kunne slå hårdt – men som i stedet for at slå, nøjes med at nusse kinden. Der er en god fylde og fedme, men også noget syre i kanten af smagen, der giver modspil og respekt. Der er meget af det hele, og det ville bestemt ikke være en dum idé at sætte en tallerken med en ordentlig steak ved siden af glasset.