Danmark | Lolland-Falster Alk. 4,5%

Fejø Sommer Cider

Danmark | Lolland-Falster
Alk. 4,5%
★★★★★ | Kernegaarden

 

Der er noget med danske æbler, sommer og sensommer. For egentlig er det jo i efteråret, at æblerne for alvor har den unikke karakter, de kan få i Danmark, men smagsmæssigt er de samtidig et friskt og lækkert indspark til sommeren med deres appetitlige balance mellem syre og sødme.

 

Det har Kernegaarden på Fejø indfanget rigtig godt i denne Sommer Cider, der er enormt lækker, blød og saftig. Den er meget æblejuicet trods de 4,5% alkohol, der ellers kunne tænkes at give den en tyngde, der drejede den  i en anden retning.

 

Kuløren er mørk, smagen er juicy og sødmefuld – samtidig med at den har sommerens saftige og spændstige balance. Det er rigtig skønt.