4-stjernet Andrup Vin Anmeldelser Bobler Chardonnay Chenin Blanc Forhandlere Frankrig Kr. 101 - 150 Languedoc-Rousillon Pinot Noir

Sprælsk og sprudlende Cremant

Calmel + Joseph Cremant de Limoux Rosé

Frankrig | Languedoc-Rousillon, Limoux
Bobler | Chardonnay, Pinot Noir, Chenin Blanc
Normalpris kr. 149,95 | Set til kr. 129,-
★★★★★★ | Andrup Vin

Cremant er i princippet en Champagne, der er lavet udenfor Champagne-området. Ellers er forskellene ikke de store, med mindre man begynder at gå i dybden med druesorter, klimatiske og jordbundsmæssige forhold. Og det er lige præcis de detaljer, der gør Champagne-området til noget unikt i verden. Det betyder ikke, at der ikke kan skabes gode boblevine udenfor Champagne-området, og Calmel+Joseph har såmænd bedrevet en ganske fin flaske med rosé-bobler her. Chardonnay er hoveddruen og sammen med Pinot Noir giver den en fornemmelse af Champagne, mens den tredje druesort ikke ville finde vej til de fine Champagner. Chenin Blanc er en hvidvinsdrue, som fungerer fint i helheden her, hvor jeg dog finder boblerne en smule for sprælske. De napper lidt for meget af opmærksomheden fra smagens detaljer, men smagsmæssigt er det bestemt i orden – ikke mindst til prisen.