Spraglede og spændstige portugisiske bobler
Raposeira Super Reserva Bruto 2013
Portugal | Douro
Bobler | Malvasia Fina, Cerceal
Normalpris kr. 130,- | Set til kr. 100,- pr. stk. ved køb af 3 flasker.
★★★★★★ | Adelino
Der er stadig mange, der først og fremmest tænker på portvin, når de tænker på vin fra Portugal. Men andre søde vine er også kommet på radaren, ligesom portugisisk vin også har sit ry for at stå bag rustikke rødvine og knivskarpe syrerige hvidvine. Nuancerne i portugisisk vin er langt større end disse, og det vidner boblerne fra Raposeira i Douro-dalen også om. Her er det Malvasia Fina og Cerceal, der udgør de to druesorter, der i fællesskab ligger til grund for denne lidt kantede og rustikke flaske bobler. I glasset opfører de sig traditionelt i forhold til boblernes størrelse og energi, men til min smag er stilen lidt mere parfumeret, end jeg bryder mig om. Den slags er hundrede procent et spørgsmål om smag, så hvis du godt kan lide bobler, der får lov at opføre sig lidt spraglet og vildt på smagsløgene, så er der masser af charme her. Vil du hellere have en flaske bobler, der er mere ‘ordentlig’ og ‘almindelig’ i sin smagsstruktur, så prøv Raposeiras bobler på Chardonnay i stedet.