Spanien | Baskerlandet, Bizkaiko Txakolina Hvidvin | Hondarrabi Zuri Normalpris kr. 229,-

Señorio de Otxaran 2019

Spanien | Baskerlandet, Bizkaiko Txakolina
Hvidvin | Hondarrabi Zuri
Normalpris kr. 229,-
★★★★★★ | 91 Pts. | D’Wine

Baskisk hvidvin er et kapitel for sig, og for mit vedkommende er det ofte de billigste og helt simple, rene vine, der tager kegler. Ikke desto mindre har jeg smagt fænomenale vine på den lokale Hondarrabi Zuri-drue, og det er i denne kategori, at Señorio de Otxaran kæmper med legendariske og kultiske vine som Marko – og med én af mine yndlingsfavoritter Urtarán. Vi finder lidt af den samme dybde i denne vin, og det gør den til en lidt særlig Txakoli, der dog har det umiskendelige præg af markant syre. Her er syren dog koblet med en fylde, der gør den mere spiselig for ‘almindelige’ hvidvinsnydere, men når alt kommer til alt skal du måske være en kende nørdet for at sætte pris på denne vins særheder, som i min optik er super spændende og charmerende.