Spanien | País Vasco, Getariako Txakolina Bobler | Hondarrabi Zuri Normalpris kr. 199,- ★★★★★★ | 95 Pts. | Vin fra Spanien

Eugenia Txomin Etxaniz Getaria

Spanien | País Vasco, Getariako Txakolina
Bobler | Hondarrabi Zuri
Normalpris kr. 199,-
★★★★★★ | 95 Pts. | Vin fra Spanien

Der er ikke mange baskiske vine i Danmark. Skal det endelig være, så er det de nordligste Rioja-vine, der er nemmest at opspore, men du skal gøre dig umage for at finde vin fra de ‘rigtige’ baskiske vinområder. Det er der, hvor man finder Txakoli-vine, der er knastørre og let prikkende hvidvine, der er lavet på den lokale Hondarrabi Zuri-drue. Samme druesort er her brugt til en flaske bobler, der i min vanvittige forkærlighed for det tørreste af det tørreste, skaber en helt eminent oplevelse. Aromaen er enormt lækker og smagsmæssigt er det en opvisning i, hvordan man får den helt tørre og syrlige smag til at fylde hele glasset, hele munden – og lade sig skyde afsted som små raketter på de vidunderlige bobler. Jeg ved, at der vil sidde nogle og tænke, at det her er en omgang sur sjask. Men den slags er og bliver en smags-sag, og jeg er til gengæld helt vild med det her.