Chile | Cachapoal Valley Rødvin | Carmenere Normalpris kr. 199,95 | Set til kr. 99,-

Concha y Toro Terrunyo Entre Cordilleras Peumo Vineyards 2018

Chile | Cachapoal Valley
Rødvin | Carmenere
Normalpris kr. 199,95 | Set til kr. 99,-
★★★★★ | 93 Pts. | Kvickly, Superbrugsen

Concha y Toro er en af de helt store mastodonter i chilensk vinproduktion. Det kan godt være lidt af en mavepuster for mange vin-romantikere, der hellere ser den gamle gråhårede vinbonde køre rundt i sin hestevogn og holde øje med sin små kære drue-kæledægger. Jeg elsker også det romantiske billede – men jeg respekterer også, at de kæmpestore vinfabrikker har skabt deres størrelse ved at være hulens gode til det, de gør. Og mange af dem har det desuden sådan, at de producerer store mængder af vin, der kan sælges til en pris, hvor de fleste kan være med, og det kan skabe grobund for også at satse på de store og komplekse vinoplevelser. Dette er en, der nærmer sig den sidstnævnte kategori, for denne Carmenere har en ordentlig røvfuld frugt og modenhed i aromaen, og det går igen i den dybe smag, der er præget af modne og mørke frugter. Stilen er blød og alligevel nænsomt krydret på en måde, hvor der er fremragende sammenhæng i helheden. Det smager altså vildt godt, det her.