4-stjernet Anmeldelser Cabernet Sauvignon Carignan Catalonien Garnacha Priorat Spanien

Store løfter fra ‘den lille vin’

Lo petit de la Casa 2017 

Spanien | Priorat
Rødvin | Grenache/Carignan/Cabernet Sauvignon
Normalpris 135,- |
★★★★★★ | Skjold Burne

Det smukke og betagende Priorat-område er både en fryd for øjet og smagsløgene – og samtidig en barsk oplevelse for sanserne. For naturen er ligeså brutal, som den er smuk, og det får det bedste frem i vinbønderne. De bedste Priorat-vine er ubeskriveligt komplekse og komplette, og selv vinene i en lidt lavere prisklasse følger trop med masser af frugt, struktur og power. Lo Petit de la Casa kommer fra området omkring byen Gratallops og betyder ‘husets lille’, og den giver en rigtig fin introduktion til Priorat-områdets fortræffeligheder. Den er mørk, nemt at gå til – og knap så kompliceret som de Priorat-vine, der går linen ud. Et rigtig flot køb til prisen.