5-stjernet Anmeldelser Australien Cabernet Sauvignon Garnacha Kr. 51 - 80 Rødvinsdruer South Australia
Strålende australske eksperimenter
19 Crimes The Uprising 2017
Rødvin ; Cabernet Sauvignon/Grenache
South East Australia ; Australien
★★★★★☆
Kr. 79,95
Føtex
I Australien bliver der leget, eksperimenteret og lavet fis og ballade med alle vinens uskrevne regler. Ofte går det godt, og det gør det da også for denne 19 Crimes-vin med navnet The Uprising. Den er delvist lagret på rom-tønder, og mon ikke det er det afgørende i, at den har en enormt blød duft for en vin med så ung en alder. Der er marmelade med sødme og fylde, og den minder mig mest af alt om en syditaliensk Primitivo. Alligevel er der klassiske australske islæt fra de mange krydderier, der runder vinen af, men det overordnede billede er, at det er en blød og sødmefuld vin, der er fint afbalanceret, og som har et særligt præg fra lagringen.