Syditaliensk blødhed og krydderi
Montemajor Danza delle Spade 2018
Italien | Puglia
Rødvin | Primitivo
Normalpris kr. 99,95 | Set til kr. 79,-
★★★★★★ | Andrup Vin
Montemajor og Nativ er to af de italienske vinbrands, der for alvor brænder igennem på det danske marked. Man skulle næsten tro, at de var sat i søen til at skabe yndlingsvine til den gennemsnitlige dansker, for de mørke og sødmefulde vine, der ikke har den store kompleksitet, men som alligeve begejstrer med deres fløjlsbløde flow, er næsten som et koncentrat af alt det, der er størst velbehag ved på de danske spiseborde. Denne Danza delle Spade er ikke nogen undtagelse, for den er mørk, fuld af søde flader og relativt rosinagtig og powerfuld i duften. Det gælder også i smagen, hvor jeg dog savner den sidste balance, for at krydderierne ikke går for meget i bunden af glasset.