Tyskland | Mosel Hvidvin | Riesling Normalpris kr. 95,- | Set til kr. 85,-

Weinhaus Gebr. Ludwig Thörnicher Riesling Trocken 2019

Tyskland | Mosel
Hvidvin | Riesling
Normalpris kr. 95,- | Set til kr. 85,-
★★★★★ | 90 Pts. | Holte Vinlager

Riesling behøver ikke være nyskabende og utraditionel, for druesorten i sig selv har så meget kvalitet – og så mange muligheder indenfor de velkendte rammer – at der stadig er storartet plads til at udfolde sig. Det gør Gebr. Ludwig med denne tørre variant af deres Mosel-høst, og ligesom i tidligere årgange er det en absolut godkendt oplevelse. Det er rigtig lækkert med en solid bund, der giver plads til at nuancerne med deres fuldmodne substans gavmildt kan dele ud af de tørre, spændende, frugtige og både syre- og sødmeprægede elementer, der får helheden til at smelte skønt sammen. Her har vi en Riesling, der ikke er bange for at bekende kulør i den fyldige genre, selvom den stadig helt klart er i den tørre afdeling.