6-stjernet Anmeldelser Douro Jysk Vin Kr. 251 - 999 Portugal Portvin Søde vine

Ung, magisk og mægtig portvin

Quinta do Pego 2017

Portugal | Douro
Hedvin | Blend
Normalpris kr. 375,-
★★★★★★ | Jysk Vin/Meny/Spar

Der er mange, der investerer i gamle portvine for at lade dem ligge til de er blevet endnu ældre. Men hvorfor ikke investere i en helt ung og frisk portvin – og smage sig frem for at opleve udviklingen år efter år. Det er næsten utidigt at sige det, men Quinta do Pego 2017 vil garanteret komme til at smage endnu bedre i de næste mange år. Også selvom den allerede nu smager helt og aldeles forrygende. Det er en opvisning i store mørke frugter, bløde og balancerede tanniner og et væld af dufte og nuancer, der klæder hinanden til perfektion. Den danskejede vingård i det nordligste Portugal har ikke for vane at lancere årgangsportvin år efter år, men dette er den tredje på stribe. Mængderne er ikke ret store, for høsten bød på en meget koncentreret og intens frugt, hvilket også betyder, at de små mængder, der kom ud af årets strabadser er i absolut topklasse.