Spanien | Priorat Rødvin | Carignan, Syrah Normalpris kr. 269,- ★★★★★★ | Sømod Vine

Gratavinum Silvastris 2017

Spanien | Priorat
Rødvin | Carignan, Syrah
Normalpris kr. 269,-
★★★★★★ | Sømod Vine

Der bliver smagt og sagt meget, når det handler om naturvin. Disse vine, der får lov at udvikle sig naturligt med absolut minimal menneskelig indblanden, kan være nogle bryske og barske djævler at få i glasset, og ofte skiller de sig ud ved at være vilde og uregerlige. Gratavinum har ikke desto mindre formået at samle druer fra stokke, der leverer varen hele vejen igennem. For dette blend af Carignan og Syrah-druer kunne næppe have været bedre, selvom deres udvikling havde været stramt styret. Priorat-området giver da også meget begrænsede muligheder for at styre vinstokkene, for her er så barskt, at naturen i sig selv gør det vanskeligt at styre showet med menneskehænder eller maskiner. Jeg har haft en del oplevelser med naturvine, men stort set aldrig en oplevelse, der er så helstøbt og afstemt som denne. Der er vildskab og kant, men på en måde, hvor den naturlige balance er mindst ligeså balanceret, som den er naturlig. Massive og dybe frugter med modne blommer i centrum – og alligevel med en livlig og floral kant, der sikrer en unik og afstemt helhed.