Italien | Umbria Bobler | Chardonnay, Pinot Noir Normalpris kr. 144,-

Decugnano Brut 2015 Decugnao dei Barbi

Italien | Umbria
Bobler | Chardonnay, Pinot Noir
Normalpris kr. 144,-
★★★★★★ | 86 Pts. | Italux

De mest udbredte bobler fra Italien er Prosecco, der kommer fra det nordøstligste af landet – skabt på druen Prosecco – i et område omkring en by, der engang hed Prosecco. Der er mere eksklusive bobler i Franciacorta, de sødmefulde Moscato-bobler fra Asti-området – og så er der selvfølgelig et væld af andre spændende mousserende vine i Italien. Her har vi en af dem, og den kommer fra Umbria i den centrale del af landet. Den er ikke bare skabt på den klassiske Champagne-metode men også på to af de klassiske Champagne-druer, nemlig Chardonnay og Pinot Noir. Den er til gengæld lidt mere robust i sin stil, end de elegante vine fra nordligere egne, og det er ganske logisk, når man kigger på temperaturer og mængden af solskin og nedbør. Balancen er ikke desto mindre fin, og inden du sammenligner med Champagne og Franciacorta, så skal du lige kigge på prisen. Her får du altså en rigtig spændende flaske bobler til en pris, der ikke ligger ret meget højere end en Prosecco – og langt fra Champagne.