Frankrig | Pays d'Oc Rødvin | Pinot Noir Normalpris kr. 89,95 | Set til kr. 69,-

Villa Blanche Pinot Noir 2018

Frankrig | Pays d’Oc
Rødvin | Pinot Noir
Normalpris kr. 89,95 | Set til kr. 69,-
★★★★★★ | Andrup Vin

 

Franske Villa Blanche imponerer med nogle af deres vine, der er rigtig skønne og til at betale. Andre gange rammer de lidt mere i retning af det gennemsnitlige, hvor man må erkende, at pris og kvalitet går hånd i hånd. Sådan er det med denne Pinot Noir, som det er svært at sige noget decideret ondt om.

 

For det smager fint med en god frisk syre, en eftersmag med en absolut fornuftig længde og en behagelig fylde, der vil falde i smag hos langt de fleste. De magiske øjeblikke, en Pinot Noir-vin kan frembringe, udebliver dog, for der er ikke de spændende nuancer i flere lag og den elegante frugtige finesse.

 

Det kan man heller ikke forvente til denne pris – så man får, hvad man betaler for, hvis man vælger at denne vin skal med hjem.