Weingut Wöhrle Spätburgunder 2017 ; Rødvin ; Pinot Noir ; Baden ; Tyskland ; ★★★★★☆ ; Kr. 129,-.

Weingut Wöhrle Spätburgunder 2017

Rødvin ; Pinot Noir
Baden ; Tyskland
★★★★★☆
Kr. 129,-
Propperiet

Der findes friske og syrlige Spätburgundere, og der findes søde, lette og sprøde Spätburgundere. Og så findes der dem, der er lidt af det hele – enten som et spraglet virvar eller som en spændende helhed. Og sidstnævnte kategori omfatter så absolut denne vin fra Wöhrle i Baden. Det er en sprød vin, der nærmest virker perlende på tungen. Det er friskt, let og charmerende, men også med en frugtrig bund, der giver en flot sammenhæng i tingene. Det er sjældent at finde så mange nuancer i kroppen af en let og lys vin, men her finder vi et omfattende arsenal af små fine lyse krydderier og bær, der giver en smuk helhed. Jeg er ret vild med den, om end den også peger i mange retninger som kan gøre den svær at kategorisere. Det gør den på den ene side ekstra spændende, men også lidt svær at vælge fremfor de Spätburgundere, der er mere entydige i stilen. Jeg ville bestemt foretrække denne som en vin, der skal drikkes uden mad-akkompagnement – det kan den sagtens rumme, og det vil give den nuancerede smag endnu mere pondus.