Med en vis åbenhed og tolerance, kan vinen faktisk vise sig som en spændende oplevelse, der om ikke andet sætter de almindelige hvidvines lette og syrlige karakter i et helt nyt perspektiv.

cotar-malvazijaVi indledte vores fokus på hemmelige druer med en Traminer fra Moldova. Det var en parfumeret og voldsom smagsoplevelse af en hvidvin at være, og den følges her op af druen Malvasia, der primært hører hjemme i Italien. På Balkan dyrkes den også, og slovenske Cotar har lavet en kraftfuld variant af druen, der her på egnen staves Malvazija.

Vinen er meget gul – nærmest mørkegul, og den minder på en eller anden måde om en fin og sødlig fransk dessertvin, når den betragtes i glasset. Endnu større er overraskelsen derfor, når vinen rammer smagsløgene og viser sig fra en voldsomt frisk side, med en usædvanlig syre og tyngde.

Ved vores smagning var det svært at få sat ord på denne vin, for man var næsten mistroisk overfor smagen. Lidt henad en tung frugtvin med lidt mælkebøtte-præg. Det lyder mærkeligt – det ved vi godt. Med en vis åbenhed og tolerance, kan vinen faktisk vise sig som en spændende oplevelse, der om ikke andet sætter de almindelige hvidvines lette og syrlige karakter i et helt nyt perspektiv.

Du kan læse hele vores anmeldelse af Cotars Malvazija ved at klikke her.