Frankrig | Madiran, Gascogne Rødvin | Tannat, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc Normalpris kr. 160,- | Set til kr. 130,- v/ 2 stk.

Brumont Tour Bouscassé Madiran 2012

Frankrig | Madiran, Gascogne
Rødvin | Tannat, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc
Normalpris kr. 160,- | Set til kr. 130,- v/ 2 stk.
★★★★★★ | 80 Pts. | Skjold Burne

Det er bestemt ikke sikkert, du sådan lige kan placere Madiran-området i Frankrig. Og selvom det måske hjælper nogle, så er det ikke alle, der bliver klogere af at få at vide, at det er en del af Gascogne-området. Men vi er lidt syd for Bordeaux, og det er faktisk også den nordlige og mægtige nabo, der er det store forbillede. Vinene fra Madiran kan minde om Bordeaux-vine, men med et knap så imponerende ry og et stort arbejde forude for at skabe kendskab til navnet, har Madiran stadig noget at arbejde med. Vinmæssigt har vi i dette tilfælde at gøre med en vin, der er enormt frugtig, men som ligeledes er skarp og tør i munden. På den måde kan den minde om Bordeaux-vine, og selvom den er otte år gammel, så stritter den stadig i lidt forskellige retninger, selvom den på etiketten beskrives som blød og frugtig. Det er den stil, mange vinmagere i Madiran gerne vil ramme, men jeg synes ikke helt at kunne genkende den som den primære retning her. For selvom der er en del frugt og en vis blødhed, så er det altså de mere strittende krydderier, der tegner det mest fremtrædende billede.