Meddersheimer Paradiesgarten Riesling Feinherb 2022
Tyskland, Nahe
Hvidvin, Riesling
Normalpris kr. 69,95 
Vinimondo
5 Stjerner – 91 Pts.


Riesling har sin egen unikke måde at holde balancen mellem syre og sødme. Og uanset, om du går efter en Trocken, Feinherb, Kabinett, Spätlese eller en af de mange andre sødmegrader, vil der stadig være mange udtryk, der adskiller de enkelte vine. Her har vi en Feinherb – altså lidt sødere end tør, men mere tør end sød – der lever fornemt på sin sprøde syre, der endda perler en anelse på tungen. Alligevel fornemmes sødmen som en lækker blødhed, der øger den læskende, saftige og nemt tilgængelige friskhed. En Riesling i flot balance – og til en uhørt lav pris.