KÆRLIGHED VED FØRSTE SIP

Philippe et Arnaud Dubreuil Savigny-les-Talmettes 1er Cru 2022 
Frankrig, Bourgogne 
Rødvin, Pinot Noir 
Normalpris kr. 449,95, Set til kr. 349,-  
Andrup Vin 
6 Stj., 98 Pts. 

Min hustru spurgte mig engang, hvorfor jeg elsker hende. Jeg måtte være hende svar skyldig. For det er bare en følelse, en fornemmelse. Noget ubeskriveligt, der fylder mig op, og som jeg – uanset hvor god jeg er til ord – ikke kan sætte ord på. Nu skal hun ikke sammenlignes med en vin – men det er lidt det samme, der gør sig gældende med denne fremragende vin fra Bourgogne. En vin med en fænomenal elegance, og som har en forrygende dybde, der går hånd i hånd med en livlig, farverig og energisk charme, der kan få mig op af lænestolen, selv på en dag hvor jeg sidder rigtig godt fast i de bløde puder. Det er let, saftigt og smagfuldt på en måde, hvor alt er i balance, og hvor jeg faktisk helst vil være alene med min vin, så jeg kan nyde den uden at mine sanser skal påvirkes af noget som helst andet end de store oplevelser, der udspiller sig i mig glas.