NYDELIG ‘NEUF’ FRA LA GRANDE GARDIOLE

Chateau de la Grande Gardiole Chateauneuf-du-Pape 2022 
Frankrig, Rhone  
Rødvin, Cinsault/Grenache/Syrah 
Normalpris kr. 299,95, Set til kr. 199,-  
Andrup Vin 
4 Stj., 93 Pts. 

Det kommer næppe bag på ret mange, at Chateauneuf-du-Pape er Rhone-områdets fineste egn. Ofte er vinene derfra derfor også ret dyre, men her får man faktisk en ganske habil “Neuf” til en tilbudspris under 200 kroner. Den smager på mange måder som en god kraftfuld Rhone, og det er jo i princippet også det, det er. Fint balanceret mellem Cinsault, Grenache og Syrah-druer og med gode dele frugt, krydderi og dybde, så den sagtens kan passe til julemaden. Nogle vil måske savne lidt mere power på den – men det betyder til gengæld, at den sagtens kan snige sig med ind til sofabordet, når middagen er overstået.