Contrapunto Albariño 2024
Spanien, Rias Baixas
Hvidvin, Albariño
Normalpris kr. 139,-, Set til kr. 139,-
Otto Suenson
5 Stjerner – Imponerende kvalitet til prisen
93 Pts. – Glimrende
Bodegas Granbazán er et af de vinhuse i Rias Baixas, man altid skal tage seriøst. De laver velgennemtænkte og knivskarpe vine, der nogle gange bliver lidt for ambitiøse til min smag, men som i langt størstedelen af tilfældene smager forrygende. Contrapunto er en ny variant fra Granbazán, og her er det den umiddelbare og uspolerede Albariño-stil, der er bragt helt frem i forsædet. Det fungerer rigtig godt, for selvom man kan synes, at vinen er lidt diskret i sin fylde, så er den sublim i sin friskhed og de unge, sprøde noter gør den til en klassisk galicier, der både passer som et forfriskende hyggeglas, til den brogede tapas-tallerken eller til en fin og let fiskeanretning.