Beyra Superior 2022
Portugal, Beira Interior
Rødvin, Tempranillo (90%)
Normalpris kr. 249,95, Set til kr. 89,95
Supervin
5 Stjerner – Imponerende kvalitet til prisen
91 Pts. – Fornuftig
I de højeste vin-områder i det nordlige Portugal holder Beyra til, og her finder vi ofte rigtig lækre portugisiske rødvine, der er præget af højdemeterne, så smagen bliver mindre kogt end i de varmere portugisiske vine. Beyra Superior 2022 er nu stadig en varm oplevelse, men mere på krydderierne end på frugterne. Det er kraftfuldt og robust, og det skinner tydeligt igennem, at 90% af druerne er Tempranillo. Jeg er ret glad for den, men hvis du køber portugisisk for at få sødmefuld frugt, så bliver du skuffet. Det her er snarere en portugisisk rødvin til dig, der ofte er glad for spanske rødvine fra Toro, Ribera del Duero eller måske Rioja.