By Stokkebye Liva 2023
Danmark, Fyn
Hvidvin, Solaris
Normalpris kr. 349,-, Set til kr. 349,-
Stokkebye
4 Stjerner – Pengene værd
93 Pts. – Glimrende
Med hvidvinen Frank viser Stokkebye det – i mine øjne – højeste hvidvinsniveau, jeg har smagt fra en dansk producent. Liva er skabt på samme druesort – Solaris – og i princippet er det en finere vin, fordi den er vanskeligere at producere. En lille smule af vinen består nemlig af druer, der har været angrebet af ædelråd – eller Botrytis – ligesom de tyske dessertvine. Botrytis betyder – meget forenklet – at når druerne får lov at hænge ekstra længe på druestokkene, kan Botrytis forårsage, at druernes skind krakelerer, og en del af vandindholdet forsvinder. De meget modne – og derfor sødmefulde druer – bliver mere intense i smagen, og det giver nogle helt særlige karaktertræk, som du måske kender fra søde tyske dessertvine. I denne vin giver det en spændende og lidt sjov Riesling-agtig dybde, men uden at det fjerner indtrykket af, at Solaris-druens friskhed er omdrejningspunkt. En meget interessant hvidvin, der tager et lille skridt i en anderledes retning. Jeg er mere til den rene Solaris-vare som i Frank, men det er vidunderligt, at der eksperimenteres med mulighederne selv på de danske vingårde, hvor Stokkebye også producerer en ren botrytis-vin under navnet Sweet Liva – en vin, der dog kun produceres i forsvindende små mængder.
