BLANDEDE HVIDVINE I ALLE RETNINGER
Fra Bourgogne til Marlborough

Rapaura Springs Bull Paddock Single Vineyard 2024 
New Zealand, Marlborough 
Hvidvin, Sauvignon Blanc 
Normalpris kr. 279,95, Set til kr. 179,95 
www.andrupvin.dk 
5 Stjerner – Imponerende kvalitet til prisen 
95 Pts. – Fremragende 
New Zealand er ikke landet, jeg først tænker på, når jeg tænker på fine enkeltmarksvine. Men selvfølgelig kan det lade sig gøre at lave eminente og udtryksfulde enkeltmarksvine i landet på den anden side af jordkloden, og det er Rapaura Springs i allerhøjeste grad eksponent for med denne Bull Paddock-vin på Sauvignon Blanc-druer. Det er så rent, stringent og retningspræcist i sin fremtoning, at man skal lede længe efter Sauvignon Blanc på dette niveau, hvis man stadig vil have balance, elegance og sprød friskhed. For naturligvis er der flotte Sauvignon Blanc-vine i Sancerre og Pouilly-Fumé, men når vi kommer op i det mest ambitiøse lag, bliver de ofte mere kompakte og bastante. Her får du Sauvignon Blanc-druens friskhed med en elegance og dybde, du sjældent har oplevet. Der er så meget smag og en så eminent balance, at det er intet mindre end fremragende. 


 

Jean Gagnerot Macon-Villages 2023 
Frankrig, Bourgogne 
Hvidvin, Chardonnay 
Normalpris kr. 149,95, Set til kr. 79,95 
www.supervin.dk 
5 Stjerner – Imponerende kvalitet til prisen 
94 Pts. – Lækker 
I efteråret 2024 smagte jeg denne Macon-Villages 2023 fra Jean Gagnerot og var egentlig okay tilfreds med kvaliteten i forhold til prisen. Ikke desto mindre sprællede den lidt rigeligt, og jeg savnede, at syren var mere afrundet og kanterne knap så skarpe. Nu har den fået lidt tid til at falde til ro, og jeg skal love for, at det har gjort den godt. Til tilbudsprisen har den vokset sig til at være en hvid Bourgogne, der har den afstemte og balancerede stil, man normalt skal betale væsentligt mere for, og både frugten og syren har fundet det rigtige leje til, at det spiller på et højt niveau. Normalt kan jeg ikke få mine hvidvine friske nok, men når det kommer til Jean Gagnerot Macon-Villages må jeg erkende, at den har været tålmodigheden værd, og at den på 8 måneder har vokset sig fra en rebelsk pre-teenager til et modent, voksent og aldeles fornuftigt bekendtskab. 


Louis Hauller La Cuvee Prestige 2023 
Frankrig, Alsace 
Hvidvin, Auxerrois/Pinot Blanc/Muscat/Sylvaner 
Normalpris kr. 74,95, Set til kr. 59,95 
www.vinoen.dk 
5 Stjerner – Imponerende kvalitet til prisen 
93 Pts. – Glimrende 
Det er lidt af en sjældenhed at finde en relativt billig Alsace-vin, der har en så fin balance mellem det friske og sprøde på den ene side og det mere frugtige og parfumerede på den anden. Men Louis Hauller får skabt et rigtig lækkert blend af fire forskellige druesorter her, og det her et behageligt og blidt blend, der både er aldeles velegnet til det uhøjtidelige hyggeglas og til lettere medretter. Dejlig, umiddelbar og let tilgængelig. 


Vignoble Saint Paul Rully 2022 
Frankrig, Bourgogne 
Hvidvin, Chardonnay 
Normalpris kr. 299,95, Set til kr. 189,95 
www.supervin.dk 
4 Stjerner – Pengene værd 
92 Pts. – God 
Rully-området i Bourgogne har efterhånden et rigtig godt ry for at give friske vine med stor dybde – til en fornuftig pris. Det lever Vignoble Saint Paul op til med denne 2022’er, der er lagret på ståltanke, men som alligevel har en kompleksitet, der ellers sjældent opleves, med mindre der har været egetræsfade indblandet. God, hvid Bourgogne, der har masser af give af.  


Cartagena Sauvignon Blanc 2023 
Chile, Casablanca 
Hvidvin, Sauvignon Blanc 
Normalpris kr. 165,-, Set til kr. 69,95 
www.supervin.dk 
5 Stjerner – Imponerende kvalitet til prisen 
91 Pts. – Fornuftig 
Chilenske Cartagena formår at skabe fremragende, friske vine på både Riesling og Sauvignon Blanc. Denne 2023’er af Sauvignon Blanc-vinen i den lidt lettere prisklasse, er som altid charmerende, umiddelbar og behagelig at nyde. Den har ikke så mange overraskelsesmomenter, som jeg synes at huske de tidligere årgange, men det er stadig et dejligt bekendtskab, der gør det rigtig flot til prisen med sin klassiske Sauvignon Blanc-stil. Der er hyld, citrus og tropefrugter – men ikke mere end at det holder sig på et fornuftigt og let tilgængeligt niveau. 


Hans Greyl Sauvignon Blanc 2024 
New Zealand, Marlborough 
Hvidvin, Sauvignon Blanc 
Normalpris kr. 139,95, Set til kr. 69,95 
www.supervin.dk 
5 Stjerner – Imponerende kvalitet til prisen 
91 Pts. – Fornuftig 
Det er ikke en Sauvignon Blanc fra den øverste prishylde, men ikke desto mindre står Hans Greyl for en Marlborough-Sauvignon Blanc, der lader sommerstemningen pible frem i hver eneste dråbe. Det er friskt, sprødt og knasende charmerende, uden at det er en vin, man skal finde det tykke leksikon frem for at lære at forstå. 


Huber Engelsberg Riesling 2023 
Østrig, Traisental 
Hvidvin, Riesling 
Normalpris kr. 189,95, Set til kr. 99,95 
www.supervin.dk 
5 Stjerner – Imponerende kvalitet til prisen 
91 Pts. – Fornuftig 
Ganske fin østrigsk Riesling, der gør det, en Riesling gerne skal gøre. Den har den bløde dybde og den friske syre, og balancen er såmænd ganske fin. Nogle vil måske mene, at den godt kunne bruge lidt mere fylde og dybde, men den slags er en smags sag. Det er fint komponeret til en pris, hvor alle kan være med – både når der skal betales, smages og vælges madretter til. 


Huber Alte Reben Pinot Blanc 2024 
Østrig, Niederösterreich 
Hvidvin, Pinot Blanc 
Normalpris kr. 179,95, Set til kr. 129,95 
www.supervin.dk 
4 Stjerner – Pengene værd 
90 Pts. – Okay 
Østrigsk Pinot Blanc i den lidt forsigtige og diskrete afdeling. Der er ikke de store armbevægelser i denne flaske, og de klassiske Pinot Blanc-aromaer holdes i nogenlunde kort snor. Fornuftigt valg til sushi eller andre retter med frisk og smagfuld fisk. 


Prosper Maufoux Bourgogne Cotes de Nuits 2023 
Frankrig, Bourgogne  
Hvidvin, Chardonnay 
Normalpris kr. 229,95, Set til kr. 129,95 
www.supervin.dk 
4 Stjerner – Pengene værd 
90 Pts – Okay 
Fin balance mellem den mineralske friskhed og den mere fede Bourgogne-stil. Der er lidt af det hele – hvilket i sagens natur også betyder, at ingen af delene for alvor får fri plads til kompromisløs leg. Derfor bliver det lidt en mellem-størrelse, der smager ganske godt, men uden at den helt bekender kulør. 


 
Peter Bott Riesling 
Tyskland, Rheinhessen 
Hvidvin, Riesling 
Normalpris kr. 89,-, Set til kr. 45,-  
www.densidsteflaske.dk 
5 Stjerner – Imponerende kvalitet til prisen 
89 Pts. – Nogenlunde 
Det her er denondelyneme ikke stor Riesling-kunst. Men der er altså et flertal af danskerne, der foretrækker at se Vild med Dans eller X-Factor fredag aften – fremfor en dybdegående analyse af sen-romantikkens aparte kunstværker. Det behøver ikke altid være kunst – nogle gange er det skønt, at det bare er ukompliceret og ufarligt. Og til prisen er det her et godt køb. 


Meyrac Estate Chardonnay 2024 
Frankrig, Pays d’Oc 
Hvidvin, Chardonnay 
Normalpris kr. 79,95, Set til kr. 59,95 
www.vinoen.dk  
5 Stjerner – Imponerende kvalitet til prisen 
89 Pts. – Nogenlunde 
Overraskende dejlig Chardonnay i den helt lave prisklasse. Her er god frugt og en fornuftig fornemmelse af ubesværet drikkevenlighed. Jeg synes tit, de billige franske Chardonnayer drukner i wanna-be-fed-fedme, der stritter i skæve retninger. Her er der langt mere renhed i frugten og syren.  


Lous Hauller Riesling Prestige 2024 
Frankrig, Alsace 
Hvidvin, Riesling 
Normalpris kr. 79,95, Set til kr. 69,95 
www.vinoen.dk 
4 Stjerner – Pengene værd 
88 Pts. – Gennemsnitlig 
Jeg er ret fjollet med Louis Haullers såkaldte prestige-blend på fire forskellige Alsace-sorter. Normalt ville jeg være endnu mere vild med en Riesling fra samme producent, men sådan går det ikke helt her. Denne Riesling er ret kønsløs og gennemsnitlig. Så vælg Prestige-blendet, hvis det skal være klassisk Alsace. Hvis det skal være Riesling, ville jeg gå på jagt efter en helt anden producent. 


Le Bon Negociant Chardonnay 2024 
Frankrig,  
Hvidvin, Chardonnay 
Normalpris kr. 99,95, Set til kr. 69,-  
www.supervin.dk 
4 Stjerner – Pengene værd 
88 Pts. – Gennemsnitlig 
Klassisk fransk Chardonnay i lavpris-klassen. Dybden bliver lidt kantet og skævt krydret, og der er ikke alverden at komme efter i syren. Den smager af en masseproduceret fransk Chardonnay til 69 kroner, og det er der for så vidt ingen skam i, når det også er det, den er.  


Maison Barboulot Chardonnay 2023 
Frankrig, Pays d’Oc 
Hvidvin, Chardonnay 
Normalpris kr., Set til kr. 69,-  
www.kjaersommerfeldt.dk 
4 Stjerner – Pengene værd 
87 Pts. – Mangler lige det sidste 
Maison Barboulot får ikke rigtig bundet de små sløjfer på smagsnuancerne i denne Chardonnay, der derfor ender som en uforløst og lidt intetsigende Chardonnay. Lidt for meget spræl i dybden og lidt for lidt spræl i syren.  


Villa Puccini Lucido Pinot Grigio 2024 
Italien, Sicilien  
Hvidvin, Pinot Grigio 
Normalpris kr. 69,95, Set til kr. 49,95 
www.vinoen.dk  
4 Stjerner – Pengene værd 
87 Pts. – Mangler lige det sidste 
Det smager såmænd ikke dårligt, men der er heller ikke meget der skinner igennem. En blød og lidt bamset Grigio, der dog stadig har de friske noter, selvom den er fra det varme og solrige Sicilien. 


Liver More Risling 2023 
USA, Californien 
Hvidvin, Riesling 
Normalpris kr. 55,-, Set til kr. 55,-  
www.vinoen.dk 
4 Stjerner – Pengene værd 
87 Pts. – Mangler lige det sidste 
Amerikansk Riesling med en vis sødme, der mangler det lille fine touch af syre, der ofte følger med i en fornuftig Riesling. Til prisen er det fint nok, hvis du er ude efter noget halvsødt, men det har altså en vis slagside.