Boutique Bersano Brachetto d’Acqui
Italien, Piemonte
Bobler, Brachetto
Normalpris kr. 119,95, Set til kr. 69,95
www.andrupvin.dk
5 Stjerner – Imponerende kvalitet til prisen
91 Pts. – Fornuftig
Der er noget ultra-charmerende over velskabt Brachetto. Og det har mange fordele, for du kan næsten være sikker på, at alle kan lide det, alkoholprocenten er lav, og prisen er ofte til at betale. Her har vi en flaske fornuftige, søde bobler, der holder 6% i alkohol, og som er lige så charmerende og tøse-fnidrende i smagen, som den er i udseendet. Jeg tager gerne titlen som vinanmeldelsernes største tøsedreng, for jeg elsker den saftevandsagtige stil, hvis det skal være tørst-slukkende og ukompliceret. Du må kigge langt efter nuancer og overraskelser, men den slags behøver man altså heller ikke altid. Til min egen smag havde den fået et par nøk opad i karakter, men Brachetto-genrens saftevands-feeling og mangel på nuancer betyder trods alt, at jeg ikke helt kan forsvare det.
