Porta Gattoli Brunello di Montalcino 2020
Italien, Toscana
Rødvin, Sangiovese
Normalpris kr. 309,95, Set til kr. 159,95
www.supervin.dk
4 stjerner – Pengene værd
91 Pts. – Fornuftig
Brunello er heldigvis ikke bare Brunello. Der findes Brunelloer med fokus på frugtfylden, der findes nogle, der er mere til den friske og bidske side – og så findes der dem, der er lidt mere varmt krydrede. Porta Gattoli hører til sidstnævnte kategori, hvor frugterne er mere i retning af blomme og kirsebær, og hvor krydderierne er knap så meget præget af urter og sort peber – men snarere af et mere orientalsk præg med fornemmelser fra det mellemøstlige køkken. Jeg kan egentlig godt lide det, men jeg skal lige vænne mig til, at det rent faktisk er noget, der foregår i en Brunello. Det trækker et par point ned, at den er så relativt anderledes – til gengæld trækker det et par point op, at den overrasker på en måde, der er velskabt og vidner om rigtig godt håndværk.
