FRISKHED OG FRUGTFORNEMMELSER
Nydelig madrilensk top og bund

Bernabeleva Navaherreros Tinto 2023  
Spanien, Madrid 
Rødvin, Garnacha 
Normalpris kr. 185,-, Set til kr. 155,-  
www.vinova.dk 
4 Stjerner – Pengene værd 
92 Pts. – God 

Der er noget supercharmerende over denne Garnacha fra Bernabeleva i det centrale Spanien. I vinområdet Madrid – som i sagens natur ligger lidt udenfor hovedstaden – er de relativt høje omgivelser med til at give perfekte betingelser for at skabe saftig Garnacha, der har masser af urter og aroma. I denne vin, der er sat sammen af druer fra flere marker, lagret 12 måneder på eg og afbalanceret i 6 måneder på ståltank, giver det en frugtig og saftig vin med god syre og masser af fornemmelser af områdets øvrige planterigdom. Det er lyst, let og alligevel dybt – på den virkelig charmerende måde. Lidt flere nuancer til at binde syren og frugten sammen kunne hæve niveauet til noget rigtig bemærkelsesværdigt.