Pizza og vin er nærmest et match made in heaven. Vinen skal være saftigt, frugtdrevet, charmerende og med nok syre til at danse igennem tomatsaucen uden at blive tung. Her kommer fem rigtig gode bud – i vidt forskellige prisklasser – på vine, der passer til pizza.

Tenute Neirano – Tirteo Barbera d’Asti Superiore 2024
Italien – Piemonte
Rødvin – Barbera
Normalpris: 159,95 (54,95)
Stjerner: 6
Point: 94
Læs anmeldelse snart
Saftig, frisk og fuld af kirsebær, hindbær og blomme. Det her er pizza‑vinens konge. Barberaens høje syre skærer igennem ost og tomat som en varm kniv i smør. En lækkerbisken af en vin – og til tilbudsprisen er det et lille mirakel.

Raúl Pérez – Ultreia Saint Jacques 2022
Spanien – Bierzo
Rødvin – Mencía
Normalpris: 139,00
Stjerner: 4
Point: 94
Læs anmeldelse
Elegant, floral og frisk – kirsebær, hindbær, viol og urter. Perfekt til pizza med svampe, grønt eller charcuteri. En vin der er lige i skabet, når du vil have noget let, saftigt og uimodståeligt.

Bernabeleva – Arroyo del Tórtolas 2023
Spanien – Sierra de Gredos
Rødvin – Garnacha
Normalpris: 315,00
Stjerner: 4
Point: 94
Læs anmeldelse
Let, floral og aromatisk – jordbær, hindbær og rosenblade. En vin der passer eminent til pizza med f.eks. pesto eller vegetariske toppings. Super charmerende.

Xavier – Côtes du Rhône 2023
Frankrig – Sydrhône
Rødvin – GSM-blend
Normalpris: 129,95 (74,95)
Stjerner: 6
Point: 94
Læs anmeldelse
Fyldig, blød og frugtdrevet – mørke bær, kirsebær, lakrids og krydderurter. Perfekt til pepperoni, krydret oksekød eller alt med lidt røg. En vin der giver max gas uden at blive tung.

Mount Edward – Pinot Noir 2022
New Zealand – Central Otago
Rødvin – Pinot Noir
Normalpris: 269,00
Stjerner: 4
Point: 93
Link: Læs anmeldelse snart
Lys, let og elegant – jordbær, hindbær og tranebær. Perfekt til margherita, quattro formaggi eller pizza med svampe. En vin der føles som en forårsbrise i glasset.
