Vi elsker søde vine - og ser nærmere på dem alle - fra Asti over Icewine til portvin og sherry.

Søde vine kan være mange ting, og nu hvor efteråret, vinteren og julens højtideligheder står foran os, er det oplagt at tage et kig på en samlet oversigt over herlighederne. Ikke dermed sagt, at vi kommer omkring alle typer af søde vine, for der er denondelyneme mange forskellige varianter. Man tag et kig på den samlede oversigt over vores anmeldelser, og du vil garntrisse få en god idé om, hvad du skal prøve af, og hvad du ikke skal.

 

Vi kommer omkring Icewine, der godt nok er mest andægtigt i Canada, men som vi tester i fornuftige versioner fra Moldova. Vi kommer omkring søde sager fra Østrig og Frankrig, og såmænd også fra Australien, hvor de lyse dessertvine vi har smagt på, ikke ligger langt fra de europæiske stilarter.

 

Der er selvfølgelig også plads til lidt italiensk – men hovedvægten ligger på Spanien og Portugal, som er så fandens meget mere end bare Sherry og Portvin. Nuvel, en lækker portvin overvinder stort set alt, men hvis vi skal ned i en prisklasse, hvor alle kan være med, så kan du altså score store oplevelser ved at tage fat på nogle af de søde andalusiske vine fra Montilla-Moriles, hvor du kan være heldig at finde en stor dybde og lækkerhed.

 

Og så er der den gamle bedstemor-vin fra Malaga. Malaga-vinen har været aldeles anerkendt, for derefter at blive total-kitsch og nærmest en uddøende race. Nu er den ved at finde fodfæste igen med den kompetente vinmager Jorge Ordonez i spidsen. Den er sød som bare pokker, men jo flere penge du spytter i den, jo højere kvalitet og jo flere nuancer finder du. Vi har forelsket os i én i 350-kroners-klassen, men de lidt billigere er også pengene værd.

 

Og endelig er vi nødt til at nævne vores favorit over dem alle, når vi regner pris og kvalitet sammen. Casa Ermelinda Freitas i Portugal har stadig en klar topplacering på vores liste over søde vine med deres Moscatel de Setubal. Klar og smuk rød farve, fornem fylde og en friskhed, som adskiller den markant fra andre søde vine. Det er lækkeri på første klasse – og oftest under en 100 krone.

 

Se hele listen over søde vine, der er anmeldt på flaskehalsen.nu ved at klikke her.