Masser af fransk power, men også med god plads til frugter og friskhed.

Eulalie 2010, Cahors, Frankrig

I prinse-provinsen Cahors finder vi denne vin med det tungebrækkende navn Eulalie. Det er en vin, der på samme tid er klassisk fransk, men alligevel med en tilgængelig og moderne stil.

 

For mens den umiskendelige franske stil med rustik kant og træ-prægede syrligheder bestemt er tilstede, så er der også en lækker frugtfornemmelse, der giver et herligt og blødt afsæt for de mere markante og ru flader.

 

Forhandleren skriver, at smagen rummer røg og lakrids. Javel, det er fair nok, og måske kan man godt forstå sammenligningen, når man rusker druedråberne grundigt rundt i munden, men jeg vil snarere sige, at de 18 måneders lagring på egetræsfade træder klart igennem og giver en stil, der er temmelig maskulin og muskuløs, men som samtidig giver mulighed for, at frugtkroppen får plads til at byde sig til med sin lækkerhed.

 

Kr. 149,95,-

Vin med mere

 

******