En sikker vinder i stort set alle tænkelige sammenhænge og selskaber.

Edizione Cinque Autoctoni 2014, Fantini Farnese, Abruzzo, Italien

 

Det er en bulderbasse af en blød og bamset rødvin, der igen i 2014-udgaven gemmer sig i Fantini Farneses vin med navnet Edizione Cinque Autoctoni. Den er skabt på fem druesorter, der alle klæder hinanden fremragende i et fløjlsagtigt fællesskab, hvor Montepulciano fylder mest, mens Sangiovese, Primitivo, Negroamaro og Malvasia Nera også gør deres underværker.

 

Det er en ekstremt blød vin med en pleasende og fed stil, der vil få næsten alle til at elske den. Eneste små hager er, at den kan være en kende for voldsom for nogle, mens der også vil være dem, der finder den lidt for blød og ukompliceret.

 

Ikke desto mindre er det en vin, der er en sikker vinder i stort set alle tænkelige sammenhænge og selskaber.

 

Kr. 149,-

Gallovini

 

******