Klassiske krydderier men også en moderne blødhed og sødme der løfter niveauet.

Conde del Real Agrado Reserva 2012, Rioja, Spanien

 

Det kommer næppe bag på ret mange, der smager på denne vin, at vi er i den nordlige del af Spanien – tæt ved den franske grænse. For det er en helt klassisk og typisk Rioja-vin på mange måder, selvom der også er små fine overraskelser undervejs.

 

Conde del Real Agrado er lavet på en blanding af druesorterne Tempranillo, Graciano og Mazuelo, og i modsætning til de fleste rene Tempranillo-vine, så har vi her en lidt blødere stil.

 

For nok er der power, krydderier og knald på, men over den fedmefulde bundsmag fra fadlagringen, finder vi også en blød og rar frugtfornemmelse, som gør vinen en anelse nemmere at gå til, end de tungeste og mest støvede Rioja’er.

 

Det gør den til en fin Rioja, der ligger i den prismæssigt lidt tungere ende, end du måske er vant, men som også holder et højere niveau end din favorit-Rioja fra Brugsen.

 

Kr. 169,95

Theis Vine

 

******