Franzen 2017 Quarzit Schiefer Riesling ; Hvidvin ; Riesling ; Mosel ; Tyskland ; ★★★★★☆; Kr. 99,-.

Franzen 2017 Quarzit Schiefer Riesling

Hvidvin ; Riesling
Mosel ; Tyskland
★★★★★☆
Kr. 99,-
Propperiet

Jeg stiller høje krav, hvis jeg skal overbevises om, at en tysk Riesling skal vinde mit hjerte. Denne vin fra Franzen udfordrer den normale forestilling om, hvordan en Riesling skal smage, for den rummer en masse nuancer, der er væsentligt mere finesse-baserede, end det oftest gælder for Riesling. Er du til den store, frugtrige og blødt smagende Riesling, så bliver du nok skuffet her, men er du på udkig efter en Riesling, der kan vække din nysgerrighed og spærre smagsløgene op, så bliver du begejstret. For det er en vin, der er minde ’in-your-face’-agtig end de fleste. Den kræver din opmærksomhed, hvis du skal fange alle de fine detaljer i den sprøde duft og den let perlende men alligevel cremede fornemmelse i munden. Smagen er lækker og afstemt, og den flader noget ud i enden, hvilket giver god mulighed for at gå på jagt efter nuancerne, men til gengæld bliver forventningen om en lang og blid eftersmag ikke imødekommet. Det er rigtig lækkert, men vær opmærksom på, at det ikke er Riesling, som Riesling er flest.