Spanien | Rias Baixas Hvidvin | Albariño Normalpris kr. 129,75 | Set til kr. 99,75

Faustino Rivero Ulecia Albariño 2018

Spanien | Rias Baixas
Hvidvin | Albariño
Normalpris kr. 129,75 | Set til kr. 99,75
★★★★★ | Skjold Burne

 

Der findes teorier om, at Albariño-druen har et nært slægtskab med Riesling. Om det rent genetisk og teoretisk er korrekt er én ting – en anden ting er årsagen til, at denne mening er dukket op. Under alle omstændigheder synes det at have betydning for druesortens navn, der løst oversat betyder ‘Den hvide fra Rhinen’. Faustino Rivero giver med denne Ulecia et godt bevis på, hvorfor det også smagsmæssigt er oplagt at tænke i den retning, for særligt i begyndelsen af vinen er der en meget Riesling-agtig stil. En solid og fyldig fornemmelse af bløde frugter og masser af syre, der leder frem til en smagsoplevelse af en fyldig og rar vin, der har sine friske noter af eksempelvis frisk græs i eftersmagen. Det smager rigtig godt, og til tilbudsprisen er det faktisk lidt af et fund.