Frisk og relativt syrlig vin, der med skarphed og kant står i modstrid til den mørke kulør.

H. Lun Lagrein, Alto Adige/Südtirol, Italien

 

Lagrein er ikke en af de druesorter, vi kender allermest til. Den hører primært hjemme i det allernordligste Italien, hvor området, der både hedder Alto Adigo og Südtirol, ligger tæt mod grænsen til Østrig.

 

Vinen er således skabt i et af de køligere områder, og det kan smages, for det er en frisk og relativt syrlig vin, der med sin skarphed og kant står temmelig meget i modstrid til den temmelig mørke kulør.

 

Til min smag bliver det for spidst og stringent, og derfor bliver det ikke en vin, jeg vil have liggende på vinhylden. Dertil er den for skinger og mangler noget sammenhængende blødhed, der binder de lidt vilde og strenge nuancer sammen.

 

Kr. 129,95

Salling/Calmasino

 

******