Charmerende og interessant, men også temmelig atypisk for Syditalien.

Etna Rosso 2014 Benanti, Sicilien, Italien

 

Det varme og til tider barske klima på Sicilien giver nogle spændende mørke og fyldige vine. Men der findes også alternativer, og det beviser denne Etna Rosso, der har en helt anden lys og frisk karakter, end vi er vant til fra Sicilien.

 

Vinen er lavet på druerne Nerello Mascalese og Cappuccio, og den er blød og frugtrig, men samtidig ganske lys, let og relativt afdæmpet i sin smag. Det gør den næsten til en modsætning til de tungere og mere marmelade-agtige sicilianske vine, og du skal derfor vente en anderledes oplevelse her.

 

Det er en vin, der formentlig vil dele vandene blandt Sicilien-elskere, for selvom det er charmerende og interessant, så er det også en ganske anden boldgade, end Sicilien almindeligvis præsenterer.

 

Kr. 119,95

Theis Vine

 

******