onsdag, februar 24, 2021
Australsk Shiraz-vildbasse

Australsk Shiraz-vildbasse

Pauletts Helmsford 2016 Shiraz

 

Rødvin, Shiraz
Clare Valley, Australien
★★★★☆☆
Kr. 79,-
Skjerning Vinimport

 

Vi har fået fornøjelsen af at teste en lille håndfuld rødvine fra australske Pauletts. Dette er den yngste og billigste i serien, og med tanke på, at der er tale om en vin på ren Shiraz, er det også en sprælsk og ungdommelig størrelse, der tager plads i glasset. Den er ung og fersk i både duft og udseende, mens smagen til at starte med bærer kraftigt præg af, at den skal bruge tid til at forme sig efter åbning. For fra begyndelsen er det sprælsk og stritter i tusind retninger, men efterhånden samler indtrykkene sig til et mere stramt og stringent udtryk med masser af krydderier og en mere ensidig vildskab. Det er meget anderledes fra de store, bløde og tunge Shiraz-vine, og det gør denne interessant på sin egen måde – men også lidt vild og uregerlig.

 

 

Fik du læst...