Borsao Berola 2011 ; Rødvin ; Blend ; Campo de Borja ; Aragón ; Spanien ; ★★★★★★ ; Kr. 139,-.

Borsao Berola 2011

Rødvin ; Blend
Campo de Borja ; Aragón ; Spanien
★★★★★★
Kr. 139,-
Laudrup Vin


I Aragón-provinsen i det nordlige Spanien omkring storbyen Zaragoza finder vi det lille og charmerende vinområde Campo de Borja. Her har producenten Borsao skabt en vin på en blanding af Garnacha, Syrah og Cabernet Sauvignon, og lad det være sagt med det samme. Blandingen sidder lige i skabet og skaber stor fornøjelse fra de første duftnoter stiger op af flasken, og til de sidste nip i smagsløgene slipper grebet. Det er en stor og omfavnende duft, der efterfølges af en lækker blødhed og lange noter af forskellige frugter. Der er også plads til fylde fra fadlagringen og lidt lakrids mod slutningen, uden at indtrykket bliver decideret mørkt. Det er en virkelig vidunderlig vin, der har Garnacha-druen som den mest fremtrædende, men med flotte modspil og supplementer fra Syrah og Cabernet Sauvignon. En helstøbt oplevelse med en beroligende og afdæmpet – men alligevel intens og dyb charme.