Chile | Maipo Valley Rødvin | Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon Normalpris kr. 249,95 | Set til kr. 220,- ★★★★★★ | Andrup Vin

Caballo Loco Grand Cru Maipo 2015

Chile | Maipo Valley
Rødvin | Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon
Normalpris kr. 249,95 | Set til kr. 220,-
★★★★★★ | Andrup Vin

 

De berømte og anerkendte chilenske Caballo Loco-vine er en serie på flere forskellige blends – samt en unik topvin, der er skabt efter Solera-metoden. Selv vinene, der ligger i kategorien under topvinen, er af allerhøjeste kvalitet – og efter min smag er den bedste af dem denne Grand Cru fra Maipo-dalen. Den er skabt på Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon, og noget af det, der løfter denne vin fra ikke bare at få en meget rosende anmeldelse, men til decideret at blive lovprist og tilbedt, er at balancen er skåret en milimeter mere præcist. Den bløde frugtstil findes stadig, og de modne mørke bær og frugter står stadig i kø for at vælte ud af flasken, men her er de tilsat en smule mere stramhed, krydderi og struktur. Der er power og en vild og intens eftersmag, der passer perfekt til den flotte struktur, der allerede nu gør den til en imponerende oplevelse, selvom den også sagtens kan holde til et par håndfulde år i kælderen. Et brag af en vin – intet mindre.