Diskret åbning, fyldig midte og en lidt for brysk eftersmag.

Hay Shed Hill 2015 Sauv. Blanc/Semillon, Western Australia, Australien

Det vestlige Australien byder gerne på vine, der er en anelse mere europæiske i udtrykket, end hvis vi retter blikket mod det sydlige Australien. Det er hverken ment positivt eller negativt, for det afhænger fuldstændig af din smag, men denne blanding af Sauvignon Blanc og Semillon viser ganske fint, hvorfor jeg tillader mig at have den holdning.

 

Vinen åbner meget diskret og vokser smagsmæssigt til en ganske fyldig størrelse i de aldeles lyse dråber. Oplevelsen er blød og fyldig, lige indtil vi når eftersmagen, hvor der træder en lidt skarp og skrap smag frem. Det giver et fint modspil til blødheden, men på mine smagsløg bliver det også en smule for bryskt, når en oplevelse af let tilgængelig velsmag har et punktum, der er i modstrid.

 

Generelt dog en fin vin, men prisskiltet er i overkanten.

 

Kr 119,95

Supervin

 

******