Et spændende alternativ, hvis du vil prøve noget nyt, men stadig vil være på sikker kurs ad mainstream-landevejen.

Suolo Rosso, Primitivo Merlot, Puglia, Italien

 

Merlot plejer at give bløde vine, der er relativt nemme at gå til. Syditalienere fra Puglia plejer at have fået rigtig meget sol og sødme, og dermed også være nemme at gå til. De er ofte lavet på Primitivo-druen, der stemmer fint overens med denne forventning.

 

Her er vi i en lidt usædvanlig blanding af disse to bløde stilarter, og på forhånd kan man være skeptisk overfor, om det bliver blødt med blødt på – og dermed sødt med sødt på. Det gør det heldigvis ikke, for Primitivoen og Merlot’en får i denne kobling noget godt frem i hinanden, der godt nok er blødt og ligetil, men som også har nogle fine og spændende kanter og nuancer.

 

Det er en fyldig og varm vin, der med masser af frugt og solskin også har nogle fine lakrids-kradserier i kanten, en spændende eftersmag med lidt kant og en god portion afstemt syre, der lægger sig lige under den bløde midte af smagen, og sikrer, at det hele ikke bare mudrer sammen i marmelade-lirumlarum.

 

Et spændende alternativ, hvis du vil prøve noget nyt, men stadig vil være på sikker kurs ad mainstream-landevejen.

 

Kr. 75,-

Gallovini

 

******