Den typiske italienske stil, hvor der er knald på enkelte dele af smagen, mens kroppen i vinen er lidt brysk.

Lavarini 2015, Valpolicella Clasico Superiore, Italien

 

Valpolicella-området omkring Verona og omegn er leveringsdygtigt i mange spændende rødvine. Denne Classico Superiore bærer et navn, der skruer forventningerne godt op – og en pris der alligevel lægger en lille dæmper på dem.

 

Og det er såmænd en ganske fin vin, om end den mangler den sidste tyngde og blødhed til, at den for alvor hæver sig over gennemsnittet. Den har den typiske italienske stil, hvor der er knald på enkelte dele af smagen, mens kroppen i vinen er lidt brysk og uregerlig på en mørk og lidt rustik måde.

 

Det er en vin, der skabt på druerne Corvina, Rondinella og Molinara, fint lever op til sin pris, men som ligger et stykke bag de bedste i kategorien.

 

Kr. 69,-

Gallovini

 

******