Mørk og lækker power og frugt med masser af italiensk charme. En let tilgængelig saftbombe med stort overskud.

L’Opera, Barbanera 2013, Toscana, Italien

En italiensk rødvin, der mest af alt minder om en oversøisk, blød og fedmefuld flaske. Barbanera fra L’Opera er skabt på så forskellige druer som Sangiovese, Primitivo, Syrah og Nero d’Avola, og uanset hvor umage de druer synes at være i sammensætning, så klæder de hinanden fornemt.

Vinen er mørk og lækker i glasset, og den charmerer sig allerede ind, så snart den åbnes og den vidunderlige saft-dunst stiger fra flasken. Den lover, at den har masser af power og frugt, og det løfte holder den i allerhøjeste grad.

Det hele ender ud i en blød og meget frugtagtig vin, der har en smuk men tung balance mellem det søde og det kraftfulde. Det er absolut en atypisk italiener, men hvad gør det, når kvaliteten er på dette niveau? Det vigtigste er, at man ved, hvad man går ind til, når man propper flasken op.

En virkelig lækker italiener til enhver med en sød rødvinstand – og tilmed til en tilbudspris, der næsten synes uvirkelig.

Kr. 69,- v/6 stk.
Gallovini

******