Karakterfaste bobler med fylde og masser af originalt knald i låget. Et oplagt bud på nytårets store boble-flaske under 200 kroner.

Von Buhl, Riesling Sekt Brut, Rheinpfalz, Tyskland

Vi kender bedst til franske bobler og næstbedst til spanske og italienske bobler. I 2015 er vi i Flaskehalsen blevet begejstrede over portugisiske og sydamerikanske bobler – og sørme om ikke en flaske med tyske bobler runder året af med at imponere os.

Von Buhl’s Riesling-baserede Brut-bobler er sødmefulde og syrlige på samme tid, og de har den karakteristiske kombination og friskhed og fylde, som vi kender fra Riesling-druen, når den leverer allerbedst.

Det er karakterfaste bobler med masser af fylde og originalt knald i låget, og både kræsne feinschmeckere og nysgerrige boble-entusiaster vil kunne få begejstringen til at lette i samme hast som flaskeproppen eller nytårsraketten.

En fremragende flaske bobler.

Kr. 169,95 (v/6 stk)
Theis Vine

******