Frankrig | Champagne Rosé | Chardonnay, Pinot Noir Normalpris kr. 329,-

Charles Ellner Champagne Rosé

Frankrig | Champagne
Rosé | Chardonnay, Pinot Noir
Normalpris kr. 329,-
★★★★★ | Holte Vinlager

 

Champagne er på alle måder et andægtigt og mytisk vinområde – og skal man finde frem til et af de fineste og vigtigste områder i Champagne, så er Epernay iblandt dem. Det er også her, at Charles Ellner hører hjemme – et familieforetagende, der nu i fjerde generation skaber forrygende Champagne-oplevelser. Deres rosé-bobler er skabt på Chardonnay og Pinot Noir-druer, og hvis du forventer at en rosé-udgave af Champagne er lidt mere frugtig og blød, end de lyse af slagsen, så er det kun en delvis sandhed i denne. For her får du virkelig tør, elegant, diskret og nydelig Champagne, der står elegant i glasset, både når det gælder den sarte farve og den afstemte aroma. Smagen er lang, smidig og charmerende, og eftersmagen er langstrakt og fuld af nuancer. Det gør Charles Ellner Champagne Rosé til en flaske, der har et rigtig højt kvalitetsniveau, og hvor du sagtens kan blive overrasket over den tørre og friske stil – om overraskelsen er positiv eller negativ afhænger af dine smagsløg. Jeg er rigtig fornøjet her.