Jeg stikker gerne i et par højhælede, hvis det er påkrævet for en slurk af denne damevin.

Fantini Gran Cuvee Rose, Abruzzo, Italien

 

Det er på alle måder en dame-agtig vin, vi har fat i her. Og skide være med det – derfor kan vi mænd jo godt have lov at være med. Se nærmere den lyserøde kulør, den runde charme og den funklende Swarowski-perle på etiketten, som en god undskyldning for at købe en ekstra flaske eller kasse af dem.

 

For det er en rigtig fin omgang bobler, der er til den søde og aperitif-agtige side med helt klare fornemmelser af sommerfrugter – især hindbær og jordbær. Det er en meget rund og mild smag, der bevarer friskheden til trods for den runde sødme.

 

Hvis det her er en damevin, så sniger jeg mig s’gu gerne ned i et par stiletter for at få et glas med.

 

Kr. 85,-

Høj Larsen Vinimport

 

******