Der er mere fylde og fedme end i flertallet af franske Chardonnay-vine.

La Villa Blanche, Calmel + Joseph, Chardonnay 2015, Languedoc/Rousillon, Frankrig

 
Fransk Chardonnay kan have mange forskellige udtryk. Ofte er de sarte og sprøde i deres stil, men her har vi en vin i den anden boldgade, hvor der er god power og masser af smag.

 

Vinen er stadig ganske fin i finessen, samtidig med at den har rigtig flot fylde og dybde. Der er flot smag fra fadlagringen, og vinens krop er både massiv og på nippet til at være så rig på smag, at den nærmer sig noget halvfedt.

 

Det giver en hvidvin, der adskiller sig fra mange andre franske Chardonnay’er, og så bliver det et spørgsmål om temperament og smag, der afgør, om det er godt eller skidt. Herfra er det et thumbs up.

 

Kr 69,- v/6

Andrup Vin

 

******