Du skal være blandt dem, der næsten ikke kan få det fyldigt og sødmefuldt nok, for hvis du er mere til det syrligt friske, så bliver du lidt skuffet her.

Angiuli Primitivo, Puglia, Italien

 

Syditaliensk vin har ry for og tradition for at være storladent og solbrændt. Det gælder også for denne Primitivo, der har den typiske sødmefulde stil med en fin og dyb smag og kulør.

 

Det er til tider på nippet til, at sødmen kammer over i en næsten brændt kant med lidt rosin- eller sveskeagtigt præg. Det trækker en anelse fra på en vin, der godt kunne bruge et lille spark af noget kant og syre.

 

Der er ikke meget, der skiller Angiuli’s Primitivo fra andre vine af samme type, og det er en ganske fin vin til prisen. Men du skal være blandt dem, der næsten ikke kan få det fyldigt og sødmefuldt nok, for hvis du er mere til det syrligt friske, så bliver du lidt skuffet her.

 

Kr. 99,-

Den Gode Vino

 

******