Krydderier og en fin syre, der lægger sig over og under de store flader af bløde, mørke og solmodne frugter.

Geoff Merrill Reserve 2009, McLaren Vale & Coonawarra, Australien

I de første år, hvor jeg for alvor begyndte at sætte pris på min vin – og ord på mine oplevelser – var jeg aldeles begejstret for australske vine. Den passion er efterhånden blevet lidt udvandet, og jeg synes der er længere mellem de rigtig gode australske vin-oplevelser, end jeg husker fra tidligere.

 

Men det kan altså stadig lade sig gøre, og denne Cabernet Sauvignon er en fremragende oplevelse. Skabt på druer fra to forskellige områder ; McLaren Vale og Coonawarra, finder vi en flot balance mellem de forskellige smagsnuancer.

 

Der er massive krydderier og en fin syre, der lægger sig over og under de store flader af bløde, mørke og solmodne frugter.

 

Det er decideret vidunderligt på denne måde at gå genskabt glæden og begejstringen over australsk vin. Bevares, der skal punges lidt tungt ud for at nå dertil, men det er altså en klasse-vin.

 

Kr. 220,-

Holte Vinlager

 

******